Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Bastionerne

 
Tidligt i middelalderen blev de fleste danske købstæder befæstet med forsvarsanlæg. Til at begynde med var det som regel en træpalisade med en foranliggende tørgrav. I takt med våbenteknologiens udvikling var det nødvendigt at udbygge forsvarsanlæggene. Herhjemme blev det ofte med jordvolde og vandfyldte grave.

For at kunne skyde på en fjende, der angreb volden udbyggede man fæstningens hjørner og knækpunkter med ”bastioner” så det var muligt at skyde langs ydersiden af voldskråningen. De middelalderlige bastioner var runde og i Nyborg Fæstning er der bevaret en enkelt rund bastion ”Prins Frederiks Bastion”, der også var fæstningens flagbastion. Fra bastionen var der frit udsyn over Nyborg Fjord. ”Prins Frederiks Bastion” blev sløjfet i 1876, men den runde form kan endnu ses mod voldgraven.

I løbet af 1600 tallet ombyggedes bastionerne til diamantformede (spidse) bastioner, der sprang yderligere frem fra hovedvolden, hvilket forbedrede muligheden for at skyde langs volden. Herhjemme blev det især hollandske fæstningsingeniører, der kom til at præge fæstningsbyggeriet.

Efter svenskekrigen ansatte Frederik III hollænderen Henrik Rüse som generalinspektør for alle danske fæstninger. Henrik Rüse er ansvarlig for udformningen af mange danske fæstningsanlæg bl.a. Nyborg