Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Rapport fra prøveskydningen i Oksbøl...

 

Se PDF her

 

I røg og damp

Det var en helt speciel dag i skydeterrænnet ved Oksbøl: Der blev skudt med kanon model 1757 og med en kraftig ladning sortkrudt tændt med lunte fik en 18-punds kugle fuld fart på ud over Kallesmærsk Hede. Saluteringslauget fra Nyborgs fæstning havde fået mulighed for som en helt speciel oplevelse at affyre en af laugets fornemme kanoner med kugle. Og våbeningeniør Jørgen Svender fra Danske Artilleriregiment i Varde foretog de nødvendige beregninger, medens chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou så til.

Alt gik særdeles godt. Og med maksimal ladning kan den "gamle" kanon skyde flere kilometer. Et flot syn.

Skulle nogle få lyst til at "købe en kanon og begynde for sig selv", skal de vide, at prisen for saluteringslaugets fire kanoner var 146.000 + transport m.v. De er fremstillet i Tjekkiet, for en pris i Danmark var fire gange så høj. Også på kanonområdet har globaliseringen og udflagningen af produktionen vundet indpas.

Det er en tung sag at have med at gøre. Alene røret til kanonen vejer 2,5 tons, og så skal der en hel besætning til. Men sikken et brag. Og sikke en røgsky med duft af svovl/rådne æg.

Krudtet ved den historiske skydning var ikke bare dansk men gammelt. Det blev fremstillet på krudtværket i Frederiksværk i 1840'erne. Men det havde holdt sig flot tørt.

Kilde: DR Syd

 

   
 

Gammel kanon-konstruktion fyres af

Fonden for Nyborg Fæstning fik for år tilbage støbt nogle kanoner efter den gamle opskrift.

Det drejer sig om nogle kanoner, som er støbt i Tjekkiet efter nogle originale tegninger, som findes på Tøjhusmuseet.
Disse kanoner står til daglig i Nyborg og saluteres 4-6 gange om året ved særlige begivenheder. Der er oprettet et særligt saluteringslaug til at affyre kanonerne.
Men nu vil man gerne prøve at affyre en af kanonerne med skarp ammunition. I samarbejde med Artilleriskolen i Varde har Nyborg Fæstning fået lov at skyde kanonen af onsdag den 30. august i Oksbøllejren.

Kilde: Jydske Vestkysten