Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Poternerne

 

Poterne er en muret tøndehvælvet passage, der strækker sig gennem Hovedvolden. Poternerne mulig-gjorde trafik til og fra forvoldene. Ofte kaldes disse poterner for ” udfaldsporte”.

Nordpoternen set fra sydNordpoternen

Anlægget af Nordpoternen, som oprindelig var i træ og var styrtet sammen ca. 1710, blev gennemført som en fortsættelse af vestporternen og blev afsluttet i 1727.

En donation fra Villum Kann Rasmussen Fonden i 2000 på 1,235 mio kroner muliggjorde en renovering af poternen.

 

 

 

Nordpoternen set fra sydVestpoternen og Vestvolden

Vestporternen er færdigbygget den 5. november 1725 bl.a. med anvendekse af mursten fra Nyborg Slot.

Ved donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond på 1,85 mio kroner blev det muligt at gennemføre og afslutte en renovering i oktober måned 1997.

 

 


Nordpoternen

Anlægget af nordpoternen, som oprindelig var i træ og var styrtet sammen ca. 1710, blev gennemført og afsluttet i 1727.

Det nævnes i Bjørn Westerbeek Dahls bog ” Vor Kongelige Fæstning Nyborg” at man besluttede at bygge den af sten fra Slottet, hvorfra der leveredes ikke mindre end 120.000 stk. mursten..

Nordpoternen ( ved Blegdamsvej ) blev renoveret i år 2000. Nordpoternen var i en nogenlunde god stand. Kun murværket ved begge ind/udgange var defekt og nedbrudt, hvorimod det murede tøndehvælv var i en fin stand.

Begge ind/udgange er brudt ned og muret op med munkesten og ren kalkmørtel. Den ene port var meget defekt og blev erstattet med en helt ny. I den anden port er enkelte planker skiftet ud. Samtidig med poternens renovering er der etableret en ny brostensbelagt opgang fra Blegdamsgade, og der er etableret en ny trappeforbindelse ved nordsiden.

Portalen er forsynet med hugne kampesten og mod byen er et kongeligt monogram og årstallet 1727 i buens slutsten.

En donation fra Villum Kann Rasmussens Fonden på 1,235 mio. kroner muliggjorde renoveringen.

Af Mogens B. Lange
Næstformand i Fonden Nyborg Fæstning

 

Vestpoternen

Anlæg og reparationer
Den første udgave af denne vestpoterne blev konstrueret i midten af 1660'erne. Det var en trækonstruktion, der var placeret under jordoverfladen lidt nord for den nuværende poterne.
Dens eneste formål var at lede vandet fra voldgraven ind i Slotssøen. I 1723 blev det besluttet at nedbryde slottets sidefløje for at anvende en del af materialerne til opbygning af den nuværende poterne.

Militær funktion.
Poternen var forsyningslinje ud til Forvolden, der strakte sig fra Kongens til Dronningens Bastioner.
Hvis der opstod problemer med forsvar af Forvolden, kunne soldaterne uset trække sig tilbage gennem Poternen og fortsætte kampen fra Hovedvolden.
De lange, skrå stier, der fra Poternen går op til Hovedvoldens top, er til transport af de store og tunge fæstningskanoner.

Byens vand.
Vestpoternen har siden 1724 fungeret som indløb for vand fra voldgraven til Slots¬søen.
Vandet løb ind gennem en sluse foran Forvolden, gen¬nem Poternen til Slotssøen, rundt om "Arsenalet" (=Slot¬tet) og hen til Slots¬møllen, hvor en vand¬mølle siden Chr. IIIs tid, ca. 1545, har udnyttet vand¬kraften.

Byens drikkevand.
Vandet i Slotssøen var også byens drikkevand. Søens urensede overfladevand blev indtil 1876 ledt rundt i byen gennem nogle udhulede træstammer - datidens vandrør.
På passende steder i gaderne stod byens pumper, hvor borgerne kunne hente deres vand.

 

Vestpoternen og forvold.

Det oprindelige anlægsprojektet for vestpoternens ( bag ved Nyborg Slot ) opførelse blev godkendt af Kong Frederik d. IV i 1723. Arbejderne blev færdige den 5. november 1725 med anvendelse af mursten fra Nyborg Slot.

Vestpoternen blev renoveret i 1997 og forvolden efterfølgende genetableret.

Vestpoternen var i meget dårlig stand med – defekt murværk ved begge ind/udgange og havde tillige i tøndehvælvet to meget store sætningsrevner i midten. Revnebredden var 3-4 cm. Hele poternen blev frilagt, og alt defekt murværk nedbrudt og muret om. Alt øvrigt murværk var i særdeles god stand efter ca. 275 ås brug.

Til renovering er der overalt anvendt munkesten opmuret i kalkmørtel. Under renoveringen var vandløbet spærret, og for an holde vandstanden i Slotssøen, som kun tilføres vand fra dette løb, blev udført en kontinuerlig pumpning af vand fra Kamgraven til Slotssøen.

Forvolden er genetableret med materialer opgravet fra Kamgraven. Det er formentlig de samme materialer, som forvolden i sin tid var udført af.

Nyborgs første vandværk blev anlagt, hvor forvolden oprindeligt lå, og for at skabe plads, er denne formentligt ”skubbet” ud i kamgraven, der i 1997 havde en helt anden kontur end opmålingerne fra 1869/70. Kamgraven har nu den oprindelige kontur igen.

Ved en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond på 1,85 mio kroner blev det muligt at gennemføre renoveringen af vestpoternen.

Af Ingeniør K.H.Jensen

 

Vestvolden og voldgraven.

Anlægsarbejdet.
Hvor Vestvolden ligger i dag, lå indtil sidst i 1600-årene en stor sø, som omgav Nyborg Slot.
Vestvolden forbandt den nu forsvundne “Kongens Bastion” og den bastion, De kan se foran Dem, “Dronningens Bastion"” De enorme jordmasser, der er blevet fyldt i den 4½ meter dybe sø, fortæller noget om, hvor omfattende det store fæstningsbyggeri egentlig var i 1660erne!

Hovedvold og forvold.
Oprindelig bestod voldanlægget af en høj hovedvold, "kurtine", og en lavere forvold, "fausse brai".
Mens Nyborg stadig var en fæstning - indtil sidst i 1800årene, brugte soldaterne pladsen mellem hoved- og forvold som skydebane.
Forvolden blev gravet væk i 1870erne for at give plads til byens første vandværk. Vandværksbygningerne forsvandt i 1983.

Restaurering.
I løbet af de seneste år er hovedvolden blevet rettet op, så den igen ser ud, som den gjorde i 1870erne.
Forvolden er blevet genopbygget, og voldgravens kant er blevet renset op, så den igen har fået sit gamle forløb.