Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Seværdigheder

 

Nyborg Fæstningen blev nedlagt i 1869. Frem til 1899 forsvandt store dele af fæstningen – hen mod slutningen under protest fra byens borgere.

I 1913 blev fæstningen fredet.

Fæstningsfonden har fra midt i 1990’erne arbejdet med renoveringen af Nyborg Fæstningsanlæg som et værdifuldt bidrag til at sikre et betydeligt dansk fortidsminde som fremhæver Nyborgs historiske status som fæstningsby.

Fæstningsfonden opfordrer byens borgere og turister til at gå en tur på det renoverede voldterræn og bese de tilbageværende bygningsværker – ja vi opfordrer til at gå i Soldatens Fodspor ( Den Gamle Vold rundt) for at opleve det der er tilbage af  Fæstningsanlægget som det var før 1869.

Som led i formidlingen af historien arrangeres der skydning på Dr. Bastion med vore 4 store kanoner hvert år Store Bededagsaften og 14. november hvert 5. år.

Alle er velkomne til disse arrangementer.