Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Fire kanoner og rapperter på Dronningens Bastion

 

Af Mogens B. Lange
Næstformand i Fonden Nyborg Fæstning

Kanonerne

Fæstningsfondens bestyrelse besluttede i 2001, at Fonden skulle arbejde på, at få opstillet kanoner og rapperter på Dronningens Bastion som de var placeret ved Fæstningens nedlæggelse i 1869. Grundtanken er, at vi gerne vil vise en renoveret Bastion med kanoner.

Vi har spurgt Tøjhusmuseet i København om vi kan låne kanoner fra den tid, men Tøjhusmuseet meddelte os, at de ikke havde kanoner på lager. Vi tog derfor beslutningen om selv at få produceret kanoner og rapperter. Vi valgte følgende kanontyper og rapperter:

  • ”18 pds. Jern-Kanon-system M/1753”  ( Gl. von Reitzenstens system) & tilhørende
  • ”Fæstningsrapperter.for 18 pds. Jernkanon system M/ 1753”

... og bestilte Tøjhusmuseet til at lave konstruktionstegninger efter de originale tegninger, som Tøjhusmuseet ligger inde med.

Kanonrøret vejer 2.570 kg og er lavet af støbejern. Kanontypen skulle bruges som positionsskyts især på de københavnske volde.

Rapperten vejer ca. 600 kg og er lavet i tørt egetræ

Til enheden hører 18 pds. kanonkugler.

Det er med andre ord 4 ganske kraftige kanoner vi nu har stående på Nyborg Voldanlæg.

Vi har 40 kanonkugler opstillet i.f.m. kanonopstillingen på Dr. Bastion.

Kanonerne

* Hvor langt kan kanonen  skyde?

Kanonerne er positionsskyts, som skulle skyde i terrænet m.h..p. at kunne nedkæmpe bl.a. fjendtligt artilleri. Kanonerne havde en rækkevidde på ca. 2.000 m, men den effektive skudvidde var ca. 1000 m (50 % træfsikkerhed mod et infanterikompagni eller et orlogsskib. Kilde Museumsdirektør Ole L. Frantzen.

Fæstningsfonden har den 30. august 2006 fået prøveskudt én af kanonerne med skarpt i Oksbøl.

Maersk Logistics, Havnegade 5000 Odense har været meget imødekommende og hjælpsomme ved transportopgaven fra Tjekkiet, hvor enhederne er bygget.

Vi fandt nemlig frem til, at et selskab i Tjekkiet var en del billigere end danske producenter, så vi besluttede at lade dem få ordren.
Deres hjemmeside er http://www.vitkovickeslevarny.cz/, Selskabet er meget kompetent og vi har haft et fortrinligt forretningssamarbejde om bygning af de gamle historiske kanoner og rapperter.

Produktionspris i Tjekkiet for et kanon-rør er kr. 52.000,- og for en rapert kr. 82.000,- = kr. 134.000,- hvortil kommer kr. 16.000,- som er prisen for produktionstegninger m.v..Ialt en investering på kr. 150.000,- pr. enhed.

Med de 2 seneste tilkomne rapperter, har vi nu i alt 4 enheder til en samlet investering på kr. 600.000,-.

Det er jo også lidt af et særsyn at fremstille forladekanoner i vore dage, men samtidig har vi så mulighed for at se de finish som kanonerne har ved fremstillingen.

Fæstningsfonden er utrolig glad for at vi har haft gode donorer i Albani Fonden med kr. 100.000,- og Aslaug og Carl Friis's Legat med kr. 500.000,-.

Nordea har donoret kr. 24.000,- til opstilling af et flot skilt, der fortæller historien om Dr. Bastion og kanonplaceringerne.

Kanonerne

Når vi skyder med kanonerne, er det efter en helt fast manual. D.v.s. Offentliggørelse i Dagspressen, polititilladelse m.v..

Der benyttes 600 g sortkrudt pr. skud.

I november 2006 har vi fået opstillet fire ” Brisker ” af egeplanker hvorpå kanonerne nu er placeret. Briskerne skal opfange rekylen ( et skydevåbens tilbagestød ved skuddets affyring).

Vi håber med initiativet at:

  • Være med til at levendegøre og profilere vores by og dens historie
  • Understøtter oplevelsen for byens borgere, når de går en tur på Voldområdet
  • Understøtter Turistøkonomien.

Nyborg, november 2006