Print | Sitemap

Design > jas+co
 

Fæstningens historie

 

Nyborg er en af de mange borgbyer, der skyder op i Valdemarstiden (1150 – 1250), som værn mod vendiske sørøvere. Borgen blev anlagt på en naturlig holm og mod øst blev holmen ”skåret over” af en kunstigt anlagt voldgrav. Borgen var omgivet af et naturligt sumpområde (Svanedammen), som gav beskyttelse mod angribere.

Nyborg nævnes første gang i 1193, da Knud VI holdt rigsforsamling på stedet. Det først kendte anlæg var en firesidet ringmur med trekvartrunde hjørnetårne. Kernetårnet mod øst samt den første grundmurede beboelsesbygning (palatium) er formentlig opført i første halvdel af 1200 tallet.

I ly af borgen opstod ved opfyldninger mod øst i de følgende århundreder det nuværende Nyborg. Byen blev skærmet af palisader og grave.

Ca. 1450 menes anlægget at have set således ud:


Ca. 1450. Efter rekonstruktion af Henning Henningsen. Den omløbende Randgade starter ved Mølleporten, senere Landporten, og passerer Torvet ved kirken. Nord for slottet ligger den tidlige bebyggelse Helligtoft. Stadsgravens beliggenhed kan stadig ses i Skippergades bue og i en rende i midten af karreen mellem Kongegade og Vestervoldgade. Ved Korsgade, hvor der stadig er et lille slip mellem bygningerne, lå også en mølle.

Under dronning Margrete I skete der omkring år 1400 store udvidelser af slottet. Palatiet i vestfløjen blev udvidet mod syd, så det kom til at omslutte det sydvestlige hjørnetårn og hele bygningen fik tilføjet en ekstra etage. Det er formentlig foretaget andre bygningsændringer, som vi ikke kender i dag.

Efter Grevens Fejde 1533-1534 udså Christian III sig Nyborg som en af sine væsentlige støttepunkter i landet. Dronning Margretes gamle palatium ved vestmuren blev forlænget mod nord, så det nu også kom til at omfatte det nordvestlige hjørnetårn. Murene blev forstærket i bredden for at holde stand mod angribere og der blev anlagt jordvolde foran slottet og byen for at kunne opfange fjendtlige kanonkugler. Byen blev udvidet mod øst med Nyenstad.

Omkring 1550 menes fæstningen at have set således ud:


Ca. 1550. Efter rekonstruktion af Henning Henningsen. Der bygges jordvolde og rondeller til forsvar af byen. Den tidligere eksercerplads foræres til byen af kongen til torveplads. Bykernen udvides mod øst med Nyenstad.

Under indtryk af 30 års krige besluttede Christian IV og Rigsrådet i 1626 at fæstningen i Nyborg skulle forstærkes. Specielt skulle der ske en forstærkning af fæstningen mod nordvest med nye volde og grave, således af fjendtlige kanoner kunne holdes på afstand.

Traytorrens kort fra 1630érne viser de planlagte anlæg:


Traytorrens kort over Nyborg fra 1630’erne viser byen med de fæstningsværker, den blev udstyret med i 1628. Nord for Slottet ligger som mørke partier resterne af de ufuldførte anlæg fra 1550’erne med bl. a. en port på Landportens senere plads. Dette anlæg var beskyttet af Richard Douchettes beskedne retranchement fra 1628 med to bastioner og en foranliggende grav. Mod syd er Svendborgvejen beskyttet af et forværk med to bastioner og inden for ses Avernakkeporten i prospekt. Omkring byen ligger befæstningen stadigvæk i den tilstand, den havde fået i 1550’erne.

Imidlertid blev anlæggene aldrig færdiggjorte og da den svenske konge Carl Gustav invaderede Fyn måtte Nyborg Fæstning overgive sig uden kamp den 31. januar 1658. Svenskerne havde store planer om at forstærke fæstningen mod nord og vest, men de nåede dog ikke at blive færdige før danskerne i 1659 landsatte tropper på Fyn. Fæstningen kunne ikke forsvares og svenskerne opkastede skanser uden for fæstningen i en linie fra Hjulby sø op over Juelsberg og til Skaboeshuse. Den 14. november kom det til et stort slag, hvor den dansk/allierede hær vandt og fæstningen måtte kapitulere dagen efter.

I Puffendorffs Atlas fra 1659 er der et prospekt over byen set fra sydvest:


Nyborg Slot set fra sydvest. Puffendorffs Atlas, 1959. Billedet viser slottet set fra sydvest. I forgrunden ses Christian III’s kongefløj med de to flankeringstårne og det afstumpede ”Krudttårn” med Christian IV’s renæssancespir. Det enfløjede hus med de to småspir bag slottet er byens rådhus, og øst herfor ligger Vor Frue Kirke.

Efter svenskekrigen var slottet så vandaliseret, at det var uanvendeligt som kongebolig. Det store palatium blev anvendt som arsenal for fæstningen og i de følgende 100 år blev mange af sidebygninger nedrevet og murstenene genanvendt til andre byggerier.

Svenskekrigene havde gjort det klart, at der skulle ske en forstærkning af Nyborg Fæstning. Frederik III´s generalinspektør Henrik Rüse, der fik ansvaret for alle danske fæstninger, tegnede i 1661 en plan for fæstningens udvidelse og forstærkning og denne plan blev stort set gennemført bortset fra, at man bevarede de gamle anlæg ved Nyenstad, som han ellers havde foreslået opgivet til fordel for store bastionære anlæg.

Omkring år 1750 så anlægget således ud:


Ca. 1750. Fæstningen udbygges efter svenskekrigene med store bastioner mod nordvest omkring slottet, mens resten af byen blev beskyttet af mindre jordvolde og voldgrav.

Nyborg Fæstning holdt sig med få ændringer indtil den blev opgivet som militært forsvarsanlæg den 1. april 1869. Nyborg Kommune købte fæstningsterrænet af staten for 25.000 rdlr. og i de følgende 25 år blev store dele af voldene mod øst og syd fjernet, så byen kunne udvikle sig. De største bastioner og hovedvolde mod vest og nord, som ikke lå umiddelbart i vejen for byudviklingen, blev dog bevarede ligesom hele voldgravssystemet er intakt. Fæstningsterrænet blev endeligt fredet i 1919. Selv om fæstningen var nedlagt blev garnisonen i byen indtil 1913.

Inden nedlæggelsen af fæstningen så den således ud:


Nyborg 1860. Fra Trap Danmark. Kortet viser de skarpkantede bastioner mod vest, de mindre bastioner mod øst, herimellem Prins Frederiks Bastion, som er den sidst rondel fra Christian den Tredies tid samt Kamgraven mod sydvest.


Snit i hollandsk bastion. Fra folder om fæstningen, Museum for Nyborg by og Omegn.

De bevarede voldstrækninger er vist på efterfølgende kort:


Kort, der viser voldgraven rundt om bykernen og de bevarede dele af terrænanlæggene fra fæstningen. De bevarede bastioner er grå. De stiplede linjer viser tidligere forsvarsanlæg, der ses i terræn og matrikelskel. Kurver pr. 21/2 m.
___ Bevarede bastioner.
--- Anlæg, der ses i terræn og matrikelskel.